Kærlighed har ingen alder

Kærlighed har ingen alder

Malene og Christian Hansen var begge ude over den grønne ungdom, da de mødte hinanden. Drømmen om ”den eneste ene” var begyndt at smuldre, da de tilfældigt mødtes på en campingplads. Men amorinerne blomstrede lystigt og efter kort tid stoppede Christian en dag op og så sig i spejlet og spurgte: ”Sig mig en gang Christian Hansen, er du blevet sindssyg”? Han havde kun kendt Malene i tre måneder. De havde begge nået en moden alder og havde hver deres ”skrammer” med i bagagen. Og nu havde han friet til hende!

Christian var efter nogle brudte forhold særdeles skeptisk ved tanken om at involvere sig med en ny partner. Men et eller andet sagde ham, at han her roligt kunne sænke paraderne. ”Det var som om alle mine forsvarsmekanismer gav efter, når jeg så på Malene. Det er næsten som om, man bli-ver født påny”. ”Ja”, supplerer Malene med et smil. ”Der er nok ikke den store forskel på at være 20 eller 40. I hvert fald ikke rent følelsesmæssigt. Jeg følte mig på mange måder ung igen, og verden blev pludselig både åben, fuld af overraskelser og ny energi”.

Dømt til at være en katastrofe
”Egentlig burde vi være en katastrofe lige efter bogen”, fortæller Christian. ”Vi mødtes nemlig i en periode, hvor vi begge var fulde af skudhuller. Vi var begge sårbare, men Malenes sårbarhed var ikke svær at leve med. At hun kunne holde mine parader ud og stadig gør det, er mig derimod en gåde. Malene har ikke kun overrasket mig. Hun har også flere gange fået mig til at overraske mig selv. Det er derfor jeg ofte har set mig i spejlet og spurgt: ”Christian Hansen, skulle du virkelig væ-re blevet tosset? Men det tror jeg nu ikke, hvis jeg skal være ærlig, jeg er vel bare blevet levende”.

Et ønskebarn kom i første række
Efter frieriet – og Malenes ja – blev parret enige om, at de ikke skulle stifte gæld for at holde bryl-lup. ”Det er nok der, man kan sige, at man med tiden bliver mere forsigtig og har taget ved lære af nogle ting”, fortæller Malene, der havde være alene med sin søn Kasmir, siden han var 10 mdr. ”Vi talte også om børn – eller ej – i vores fremtidige forhold allerede efter en måned. Det med børn hav-de Christian kategorisk valgt fra i tidligere forhold – og nu var han blevet 43 og synes pludseligt, det kunne være hyggeligt”.

For Christian blev der således vendt op og ned på alt efter, at han havde fundet kvinden i sit liv. Selv lysten til at blive far. Et ønskebarn blev planlagt, og så kunne de jo lige så godt holde barnedåb og bryllup samtidig, synes parret.

Kasmir på 15 år følger mor til alters
Den 21. august 1999 blev datoen for den store dag, hvor familie og venner var inviteret til bryllup i Gl.Vor Frue Kirke i Roskilde. Det blev et bryllup efter alle kunstens regler og intet blev overladt til tilfældighederne. Malene, der ikke har sin far mere, var stolt, da hendes store søn på 15 år stands-mæssigt førte hende op ad kirkegulvet, og Kasmir var også det mest naturlige valg som gudfar for sin lillesøster.

Kjole og hvidt
”At stå hvid brud med strutskørt og slør, synes jeg, hører de helt unge til”, siger Malene. Derfor havde hun valgt en kjole i smuk dyb kornblå i et let stof med bløde linier. Brudepigerne valgte mat-chende nuancer og brudebuketten blev bestilt af gommen, som det er skik og brug. Den skulle sym-bolisere den ild, som brændte i hans hjerte, synes han. Derfor de orange varme farver.

Solosang til pigerne
Som et specielt indslag i kirken havde Christian ”noget i ærmet”. Han er til daglig professionel ope-rasanger og lod efter dåben sin stemme fylde kirkerummet ud med ”Wiegenlied” af Bramhs. En ret speciel gave til den datter, han nu var blevet far til. Efter kirke gik turen til Svogerslev Kro, en af landets ældste og mest idylliske af sin art. De perfekte rammer om det romantiske bryllup. Endnu engang overraskede Christian sin brud med en meget smuk og romantisk tale efterfulgt af en sang – ene og alene til Malene. ”Misty hedder sangen. ”Den titel kan man vel nærmest oversætte med om-tåget”, oplyser Christian. ”For det var i bund og grund det, jeg var”.

Og de levede lykkeligt……..
”Det er som om, vores forhold til hinanden bliver stærkere og stærkere som årene går”, udtaler par-ret samstemmigt. ”Måske har det også noget med vores alder at gøre. Vi ved, at der skal lægges et stykke reelt arbejde i at få tingene til at fungere, og at det hele ikke bare kommer dumpende ud af den blå luft. Der er jo ingen der køber en bil uden at fylde benzin på og så forventer, at den kan køre evigt. Den skal også smøres og justeres indimellem. Sådan er det også med ægteskabet. Der skal ydes noget for at få noget igen”.

Grib lykken
Man kan aldrig vide, hvornår lykken smiler til en. Aldrig kan man forudse og være forberedt på den store kærlighed, men man skal altid være parat til at gribe lykken, når den bliver lagt lige foran ens fødder, er ægteparret Hansen helt enige om. Og så er det ligegyldigt, om man er 20 eller 80.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.